Frederikssund Vikingespil er et udendørsteater, og selvom vi gennemfører vores forestillinger i stort set al slags vejr, så kan naturens luner alligevel godt spille os et puds, og vejret kan trods alt blive for dårligt.
 
Længerevarende regn, kraftig storm eller tordenvejr med lyn er ikke godt, hverken for publikums eller aktørerne sikkerhed. Det er i øvrigt heller ikke godt for vores tekniske udstyr.
 
Derfor kan aflysninger forekomme, omend de er sjældne. I de seneste 30 år har vi kun måttet aflyse tre gange i alt – enten helt eller delvist.
 
Skulle De som publikum alligevel opleve en aflysning, så er vores politik på området som følger:
 
1)    Aflysning inden forestillingen begynder
Billetter ombyttes til en forestilling en anden dag eller billetterne refunderes.
 
2)    Aflysning inden 2.akt påbegyndes
Billetter ombyttes til en forestilling en anden dag. Billetter refunderes ikke.
 
3)    Aflysning under 2. akt
Billetter kan hverken ombyttes til anden dag eller refunderes.
English French German