William Ekman-Sørensen og Johannes Jeffries Sørensen
Johannes Jeffries Sørensen (født 1998) har været en dedikeret del af Vikingespillet siden 2008. Han blev først tiltrukket af spillet som tilskuer og blev senere medlem af foreningen efter at have set en opfordring til statister i Lokalavisen. Han har deltaget som rollehavende, opført shows med Lej En Viking, hjulpet til med hestene, og statist. Udover alt dette stod han for produktionen af trailerne til Vikingespillene i en årrække. Efter mange år i Vikingespillet har Johannes endelig opnået sin drøm om at skrive et manuskript.
William Ekman-Sørensen (født 2000) har været aktiv i Vikingespillet siden 2011, har haft flere roller og hjulpet til i boderne. Udover hans deltagelse i Vikingespillene har han også optrådt i Eventyrteatret og Jægerspris Amatørscene. William, der har en passion for skuespil, har tidligere skrevet og instrueret manuskripter på Jægerspris Amatørscene. Han har nu opfyldt sin drøm om at skrive et manuskript til Frederikssund Vikingespil, “Lodbrogs Sønner”.