Covid-19 information

Velkommen til Frederikssund Vikingespil

 

22.06.21

Vedr. sankthansaften onsdag den 23. juni og bålet på Kalvøen med vikingerne

Roklubben, Frederikssund Kommune og Vikingespillet har været nødt til at aflyse sankthansbålet i år på grund af Coronarestriktionerne.

----------

13.06.21 - opdateret 01.07.21

Vi følger myndighedernes retningslinjer, hvilket betyder, at I ved indgangen til Vikingernes Verden skal fremvise coronapas og ID (fx sygesikringskort eller kørekort) for at dokumentere et af følgende krav:

  • En negativ PCR, der er max 72 timer gammel / pr. 1. juli: 96 timer.
  • En lyntest, der er max 72 timer gammel.
  • Påbegyndt vaccine mod Covid-19. Der skal være gået mindst 14 dage fra 1. stik.
  • Dokumentation for, at man har været smittet med Corona. En positiv test skal være foretaget ml. 14 og 240 dage inden.

Hvis man er lægeligt fritaget for at lade sig teste, er man også velkommen.

Følgende er fritaget for brug af coronapas:

  • Børn under 15 år.
  • Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en COVID-19 test.
  • Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en COVID-19 test.

Generelle retningslinjer 

Hold god afstand til både vikinger og andre gæster og husk hyppig håndvask og afspritning. Håndsprit vil være tilgængelig fordelt ud over hele området.

Bliv hjemme, hvis du har symptomer.

Vi opfordrer vores gæster til at benytte digitale betalingsløsninger og undgå kontanter for at reducere smitte.

Køb af billet - begrænset antal billetter

I år sælger vi kun 600 billetter pr. forestilling, da det er begrænset hvor mange, der må være på bænkerækkerne på grund af krav om afstand. Vi råder derfor til at købe billet til forestillingen på forhånd.

Af hensyn til smitteopsporing registreres der også kontaktoplysninger ved køb af billetter til forestillingen, når de købes i Vikingernes Verden på dagen. Opbevaringen af GDPR-oplysninger følger reglerne og slettes 30 dage efter forestillingen.

Afstand og reservering af bænkerækker

Man kan sidde sammen som gruppe, men det er vigtigt, at der er en tom plads til personer, som man ikke er sammen med. Der kan IKKE spærres pladser på bænkene før kl. 18.

Kommer man over 20 personer samlet, så kan der reserveres pladser på forhånd. Dette gøres ved at skrive til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. senest dagen før.

Vikingemarked før forestillingen den 19. og 20. juni 

Når der er vikingemarked den 19. (kl. 10-17.30) og 20. juni (kl. 10-16.00) - se program, må der kun være 500 personer på området ad gangen. Der er fri entre til markedet, men i dette tidsrum skal alle igennem 1 indgang fra parkeringspladsen, da alle skal tælles. Det gælder uanset, om det er vikinger, publikum til forestillingen eller markedsgæster. Vi håber på jeres tålmodighed og forståelse.

----------

03.06.21
Det er nu også muligt at købe billet til en guidet tur ifm. køb af billet til forestillingen Amled.
Det bliver desværre ikke muligt at købe tillægsbillet til mad.

 

04.03.21
På nuværende tidspunkt kender vi ikke myndighedernes retningslinjer mht. COVID-19, men vi følger dem løbende, og de aktuelle tiltag kan ses på denne side.

Grundet COVID-19 sætter vi kun billetter til forestillingen til salg på nuværende tidspunkt.
Det bliver muligt at tilkøbe en tillægsbillet til mad og en guidet tur, så snart regeringens retningslinjer er endelig på plads.

daenfifrdeitnoptruessv