Uffe Vermundssøn
21. juni - 14. juli 2019

Årets scenografi består primært af en trækonstruktion, der i sig selv er forholdsvis enkel, men som med tekniske virkemidler og dekorationer bliver bragt til live. For at få det bedste ud af konstruktionen, er der i år lagt ekstra vægt på lys og pyroteknik. Idéen til årets forestilling, kommer af et barndomsminde om den gamle rutchebane på Bakken, og den trækonstruktion, den er lavet af. Derudover er dekorationerne i scenografien skabt med udgangspunkt i en af vores vikingers tatovering. Inspirationen for mig kommer oftest de mest uventede steder fra.

I årets forestilling vil vi hjælpe publikum ind i Hagbard og Signes verden og gøre vores yderste for, at man som publikum til Frederikssund Vikingespil får en helstøbt forestilling, hvor der er sammenhæng mellem de fysiske rammer og den historie, der udspiller sig.

Frederikssund Vikingespil skal være en eventyrlig oplevelse, hvor man som publikum bliver draget af vikingernes verden, hvor man bliver overrasket og bjergtaget. Derfor gemmer årets scenografi også på et par overraskelser, som jeg håber kan bidrage til magien i årets forestilling.

Det har været en mere besværlig proces i år at skabe scenografien, fordi jeg har boet næsten 5 måneder i udlandet. Normalt når grundidéen til scenografien opstår, går jeg en tur rundt på scenen og mærker efter, om det jeg har i hovedet føles rigtigt, men i år måtte jeg vente lidt med det og i stedet tage chancen. Scenografi er ikke kun noget med skitser og planlægning, det er i høj grad også et spørgsmål om intuition og æstetik. Heldigvis kom alt til at passe, og i forhold til sidste år, som var første år hvor jeg stod helt alene med scenografien, hviler jeg i år meget mere i rollen som scenograf, og jeg kan næsten ikke vente med at høre lurerne gjalde og lade årets vikingespil begynde.

Jeg håber, at I vil nyde årets forestilling og lade jer fortrylle af historien om Hagbard og Signe.


                                                                             Cecilie Kelm / scenograf

 MG_3116                                                                                                     

 

Scenebyggeri 20. april 2013

scenebyggeri april 2013scenebyggeri april  2013 2

 scenen nat 2013

 den færdige scene ved nattetide

daenfifrdeitnoptruessv