Vikingespil

Om medlemskab i vikingespillene

 

Frederikssund Vikingespil - Teater & Revy

 

Historien bag

 

I 1951 blev Frederikssund Initiativråd dannet for at markedsføre Frederikssund. Folkene bag Initiativrådet planlagde en byfest i 1952 og foreslog, at alle mænd i byen lod skægget stå. Samtidig fik man ideen om at lave et vikingetableau på Torvet, baseret på sagnet om kong Skjold.

Byfesten blev en kæmpemæssig succes med en omsætning på omkring een million kr., og Frederikssund kom på landkortet som aldrig før. Det var derfor naturligt, at Initiativrådet valgte at fortsætte i 1953 med et 'rigtigt' teaterstykke - et  vikingespil. Forestillingen blev atter en succes, og lige siden er der hvert år opført Vikingespil i Frederikssund.

Efter fire år med Vikingespil kunne Initiativrådet godt se, at der manglede noget. Når gæsterne havde set Vikingespil, ville de dels gerne have en bid brød og én øl, ja ofte flere, dels gerne underholdes, så i 1956 blev det første Vikingetaffel opført. I dag er Taffel - Revyen sin egen blanding af sang, revy og kabaret.
Initiativrådet, der har afholdt vikingespil siden 1952, var selvsupplerende.
I 2005 blev det tidligere Initiativråd (via vedtægtsændringer) forandret til en forening og hedder nu

Frederikssund Vikingespil

 

Ønsker du at melde dig ind, klik her for blanket

'Gem som tekst', udfyld og send som vedhæftet fil til:

medlem@vikingespil.dk

 

Du få også få blanketter på Frederikssund Turistbureau, Havnegade 5A, Frederikssund. I spilleperioden desuden i kiosken på Gimle / Gimletorv på Vikingepladsen.

Kontingent 50 kr. for voksne
Kontingent 25 kr. for børn (0-15 år)
 

Vi gør opmærksom på, at

man kan være medlem af foreningen uden at spille vikingespil 

man kan spille vikingespil uden at være medlem

Vigtigt: Det er kun medlemmer, der har adgang og stemmeret ved generalforsamlingen i november måned, mens Stormøder er tilgængelige for alle. Vi henviser i øvrigt til foreningens vedtægter

 

 

Siden er sidst opdateret 26. Okt, 2009