2005 Gorm og Thyra

Stykket er skrevet af Nina Bassett
Instruktør: Jan Linnebjerg 

Den engelske kongedatter, Hedvig, har viet sit liv til kristendommen. Hendes søster, Thyra følger hende til den kristne kirke i Danmark.  

Kong Gorms rådgiver, den sleske og magtsyge Valtoke, der er forelsket i Hedvig, byder de to kongedøtre at møde kong Gorm og dermed også Valtoke selv.  

Hedvig afviser imidlertid Valtoke ved mødet. Hun foretrækker kirken i Slesvig. Kong Gorm og Thyra derimod fatter en vis interesse for hinanden.   Valtoke udnytter det varsel kongens Gode har fået, til at overfalde Slesvig kirke sammen med sin trofaste støtte Erik af Ormsgård – uden kong Gorms vidende.  

Planen er, at redde Thyra og Hedvig under overfaldet, men en pil forfejler sit mål og Hedvig dør. Thyra beder kong Gorm om hjælp. En flok krigere sendes ud for at hævne Hedvig. Det lykkes.  

Delvis i taknemmelighed over at hendes søster er hævnet, delvis af kærlighed vil Thyra gifte sig med kong Gorm, men kun hvis hun får et tegn, der viser at ægteskabet vil kaste børn af sig. Thyra får tegnet og siden sønnerne Knud og Harald.  

Valtoke er syg af sorg over tabet af Hedvig. Han bliver mere og mere magtsyg alt imens drengene vokser op. Begge er dygtige krigere.  

Knud, der er ældst og kong Gorms yndling, er den mest impulsive. Kongen sværger at den der bringer bud om hans ældste søns - Knud - død selv må lade livet. Valtoke har stor indflydelse på den usikre kong Gorm, men frygter at hans magt skal smuldre til fordel for den stærke Thyra og sønnerne.  

Valtoke overtaler den engelske konge til at lade sine to dattersønner (Knud og Harald) arve riget frem for Thyra, sådan som det var planlagt. Kongesønnerne er nu i England og Thyra er stækket. Valtokes drømme om magt er indenfor rækkevidde.   Kongesønnerne angriber Dublin med den engelske konge. Knud falder i kampen.  

Er Thyra virkelig knækket? Kan Valtoke beholde magten? Hvor stærke er kongesønnerne – og kelterne? Tør nogen bringe budskabet, om Knuds død?

 

DSC 01221 14 DSC 01271 12 DSC 01301 6
 DSC 01321 8  DSC 01341 7  DSC 01351 9
DSC 01361 14 DSC 01391 6 DSC 01411 6
DSC 01431 5 DSC 01461 11  DSC 01471 15
DSC 01491 5 DSC 01531 6 DSC 01551 14
DSC 02071 5 DSC 02301 7 DSC 02361 15