75 års jubilæum!

Frederikssund Vikingespil – Byfesten der blev til historie

Læs om vores jubilæumsprojekter nedenfor

Gudejagten - Nordisk mytologi i øjenhøjde

I forbindelse med jubilæet sender vi børn og voksne på gudejagt!

Vi markerer nemlig jubilæet ved at rejse 20 nordiske gudefigurer rundt i alle byerne i Frederikssund Kommune i løbet af 2026.

Figurerne bygges fortrinsvist af genbrugsmaterialer, og de bliver ca. 2 meter høje. Hver figur har en QR-kode, og når koden scannes, fortæller guden om sig selv.

Figurerne bliver stående i et eller flere år, indtil det skønnes, at de skal rives ned pga. forfald.

Her kan du se tre af de figurer, der er i proces. Sleipner er færdig og står sommeren over på Vikingepladsen inden den køres til den endelig destination.

Vikingespillets historie 2005-2026

Vores historiker Anne-Marie Jørgensen skrev Vikingespillets første bog, der sluttede i 2005, hvor foreningen Frederikssund Vikingespil afløste Initiativrådet. Nu komme efterfølgeren 1. juni.

Byrumsudstilling i Frederikssund

En lokalhistorisk udstilling om Frederikssund Vikingespil

Nu er det muligt at blive klogere på vikingespillets 75-årige historie, når man bevæger sig rundt i Frederikssund Kommune. Vikingespillets arkivgruppe har sammen med Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver udarbejdet en plakatudstilling, der markerer vikingespillets jubilæum.

Der er i alt udarbejdet 20 forskellige plakater.

Emnerne spænder over historien om den store byfest i juni 1952, der blev begyndelsen på det hele til historien om, hvordan de nordiske guder er blevet fortolket i stykkerne på friluftsscenen på Kalvøen. Andre emner er ”Vikingebørn”, ”Vikingekamp”, ”Scenografi” og ”Kostumer”.

 I alt vil ca. 1oo plakater blive udstillet i butiksvinduer, i Sillebroen Shopping, i Park Teatret og på lokalbibliotekerne i Jægerspris, Skibby og Slangerup. Nogle steder er der fundet plads til mange, mens andre kun har plads til et par stykker. 

Se de flotte plakater her efter 31. maj

Foredrag

Vikingespillets formand, Camilla Dupont og leder af lokalhistorisk arkiv Anne-Marie Jørgensen rykker ud med et foredrag om Vikingespillets spændende historie og giver et kig bag kulissen i den store forening med over 500 frivillige vikinger.

Et foredrag fyldt med anekdoter og med perspektiver til frivillige fællesskaber i dag.

Skriv til formand@vikingespil.dk

Frederikssund Byfesten – hele byen samles

Den 2.-3. maj 2026 afholdte vikingerne en stor byfest til minde om den byfest, der startede det hele.

Se hvad der skete HER. Der kommer billeder i løbet af juni.

Litteratur i naturen - 1. maj 2026

Frederikssund Bibliotekerne inviterede på en litterær vandring gennem vikingernes landskab 1. maj.

Bavnerne ved Fjorden

Jubilæet blev skudt i gang 13. december 2025, da bavnerne blev tændt ved fjorden.

Hvad er en bavne

I vikingetiden blev et netværk af bavner brugt til at kalde folk sammen f.eks. ved fjendtligheder. I dag kalder vi folk sammen til fejringen af lysets komme og vikingespillets jubilæumsår.

Se billederne af vores bavneprojekt her

Tak til de lokale spejdergrupper omkring tilblivelsen af bavnerne.

Og lad lurerne gjalde for Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, der gav os mulighed for at hente rafter i skoven.