Mindeord for Jesper Delövenbo
Vi siger farvel til en trofast og elsket viking, der aldrig sagde nej til en opgave. Jesper Delövenbo 52 år drog ud på den sidste rejse 13. april efter længere tids sygdom.
Jesper var et familiemenneske, og han var viking af hjertet. Jesper blev fægter i 2005, og han har rejst med vikingerne på adskillige udlandsture og optrådt til utallige Lej en Viking arrangementer rundt i Danmark i de år, hvor han var aktiv som fægter.
Men historien starter lang tid før 2005, for inden Jesper blev fægter, parkerede han biler, når der var vikingespil. Dengang var det nemlig hjemmeværnet, der havde den opgave, og Jesper var hjemmeværnsmand, og hans ”vikingetid” startede i 1993 som 21-årig.
Jespers ægtefælle Majbritt fulgte trop i 1994, og de levede en stille tilværelse i de første år på vikingepladsen sammen med de andre hjemmeværnsfolk. Hjemmeværnet sørgede for parkeringspladsen og kontrollen af billetter, og så var det en hundeklub, der gik ”vagt”.
Da ”kontrollanterne” blev en selvstændig gruppe i Vikingespillet forsatte Jesper og Majbritt og flere af hjemmeværnsfolkene som kontrollanter.
Men i 2005 skete et skift for familien, for Jesper og Majbritts døtre ville på scenen i 2005, fordi Pyrus skulle instruere forestillingen det år, og da der manglede fægtere, meldte Jesper sig som fægter, og så tog vikingelivet fart for alvor.
Jesper ”larmede” ikke, og han masede sig aldrig frem i forreste række. Men alle os, der har optrådt på gader og stræder sammen med Jesper, har aldrig været i tvivl om, at Jesper spredte glæde omkring sig, og han var en loyal ven. Jesper trådte altid til og sagde aldrig nej. Jesper var altid et stort smil – et smil der lyste af glæde og kærlighed til det fællesskab, han var en del af.
Der er ingen tvivl om, at Jesper havde et stærkt engagement i Vikingespillet, og han var med i en af spillets ældste ”klubber” – Bitterklubben. Jesper og Karsten Noe-Nygaard, som vi sagde farvel til for kort tid siden, var de sidste medlemmer, der var tilbage i Bitterklubben.
Jesper var også med fra starten i whiskyforeningen TAS, der primært blev stiftet af vikinger, og hvor Jesper nåede at blive æresmedlem for få år siden. Der var også en Jesper-klub i Vikingespillet, og her var Jesper selvfølgelig et aktivt medlem indtil det sidste.
Minderne om Jesper er mange, men ét minde viser særligt, hvem Jesper var. Vi skulle lave et stort PR-event på Bellevue strand, og Jesper skulle sammen med en flok vikinger springe i vandet fra et vikingeskib og gå til angreb på vikingerne oppe på stranden. Da Jesper springer i vandet fra skibet, brækker han foden, men ingen af os vidste det, og han gik i land, kæmpede sin kamp og tog tilbage til skibet, og først her fik han støvlen af, og det kunne konstateres, at foden var brækket. Han var løbet gennem vandet og havde kæmpet i det dybe sand med en brækket fod - vi, der var med, var målløse.
Jesper var aktivt medlem af hytten ”Viking”, og jeg mindes ikke, at jeg nogensinde er gået forbi den hytte, uden at Jesper har sendt et smil, hvis han sad på bænken, for sådan var Jesper. Han havde et smil til alle.
Jesper var stille af væsen, men han var svær at undvære, da hans vikingetid rindede ud på grund af helbredet. Jesper var en ven, som man ikke kan få for mange af. Vi har nu mistet vores ven, men minderne om Jesper vil vi for evigt bære i vores hjerter.
Æret være Jespers minde
Camilla Dupont, formand Frederikssund Vikingespil
Bisættelsen finder sted lørdag den 19. april, kl. 11 fra Frederikssund Kirke.
