Mindeord for Jette Andersen
En bueskytte er draget over Bifrost. Jette Andersen sov ind 10. marts efter kort tids sygdom. Jette ville være fyldt 80 år i år. Jette skal nu gense de vikingevenner og nærtstående, der er draget i forvejen, og hun vil nu sætte sig til langbordet med Leif ved sin side og hundene ved fødderne.
Jeg ved, at det bliver et hyggeligt gilde - for hyggelig, er det ord, som jeg forbinder med Jette. Hos Jette var døren altid åben for Heines venner fra Vikingepladsen, og det gjaldt uanset, om man var ”stukket lidt af” hjemmefra, eller der skulle holdes en spontan fest. Jette sad altid klar i det lille køkken på Ådalsvej - klar til en snak og med et lille smil på læberne, når hun hørte om, hvad vi unge nu havde rodet os ud i. Hos Jette følte man sig tryg, og man blev hængende.
Jette Andersen startede i Vikingespillet i 1976 – hun hørte ”larmen” fra Vikingepladsen og blev nysgerrig, og netop det år manglede der bueskytter, og det var Jette. Så hun blev klædt ud som mand og skød derefter med bue og pil i forestillingen. Der manglede også børn, så Jettes søn Heine blev lokket med, og de fortsatte begge på vikingescenen i flere årtier.
Jette var statist på scenen, men da helbredet gjorde det svært at være med på scenen, tog Jette en tjans i billethullet i nogle år. Jette stoppede i Vikingespillet, da kroppen ikke længere kunne klare strabadserne, men hun forsatte med at komme til senioraftenerne hvert år.
Jette var en af de trofaste vikinger, der altid var der uden at gøre så meget væsen af sig. Men Jette var altid med på en spøg og et muntert lag, og sådan vil hun blive husket.
Jettes mand Leif var også med i Vikingespillet i flere år, og det blev også til udlandsrejser med Vikingespillet blandt andet i 1993, hvor hele forestillingen var i Catoira – Frederikssunds venskabsby.
Jette hørte i de første mange år til i Kæmnerhytten. En hytte jeg selv var med i som barn i 70’erne. Og hvilken en hytte at være barn i – vi havde frie tøjler. Det var sikkert. Det var jo 70’erne, og vi havde alle sammen forældre, der kunne sætte skub i en festlig aften. Der var liv og glade dage i hytten, og den lå lige bag ved scenen dengang, hvilket nok må siges at være ret heldigt, for så var gåturen til scenen ikke al for lang. Både Leif og Jette bidrog begge to meget til fællesskabet i Kæmnerhytten og de mange traditioner, der var forbundet hermed - også udenfor sæsonen.
Vi har mistet en kær og afholdt viking, som vi vil mindes som et venligt og rart menneske, smilende og altid klar på et godt grin. En voksen, der havde tid til at snakke med os, der var unge og upolerede.
God rejse og tak for vores snakke og for dit store engagement i Vikingespillet.
Æret være Jettes minde.
Camilla Dupont, Formand for Frederikssund Vikingespil
Der er bisættelse tirsdag d. 25. marts kl. 12 fra Oppe Sundby Kirke.