Mindeord for Lisbeth Jess
Vikingespillet skal sige farvel til endnu en stærk viking – en valkyrie uden sidestykke - et forbillede for mange. Lisbeth drager nu over Bifrost og slutter sig til dem, der rejste mod Valhal før hende.
Lisbeth Jess har kæmpet med og mod sygdom i mange år, og hun har vundet kampen gang på gang, men livets tråde slap op for Lisbeth den 6. maj, hvor hun sov ind på hospitalet efter kort tids indlæggelse. Lisbeth blev 75 år, og hun var aktiv i Vikingespillet lige til det sidste.
Lisbeth levede livet og mistede aldrig håbet og gnisten. Vi andre kunne igennem årene tænke: ”Har den familie ikke haft udfordringer nok nu”. Men uanset hvad livet har budt på, så kom Lisbeth altid op til overfladen igen.
Lisbeth var et menneske, der igen og igen kunne overraske med sin positivitet, sit engagement og sine holdninger. Hvor andre, der har oplevet den samme modgang som hende, nok ville have trukket sig og forventet, at andre tog over, så meldte Lisbeth sig gang på gang til opgaver, hvor der manglede hænder.
Lisbeth deltog i alle de vikingeaktiviteter, hun overhovedet kunne, og da vi festede med Lisbeth til vikingernes forårsfest i april, var der ingen, der tænkte, at dette skulle blive sidste gang, at vi så Lisbeth, for hun smilede og sprudlede af energi.
Lisbeth havde et fantastisk positivt livssyn og var ukuelig med et enormt gå-på-mod, og hun beklagede sig aldrig, trods sygdom. Engang skrev Lisbeth på Facebook: 'Jeg har brækket min ene arm - men er verdens heldigste kvinde, fordi jeg ikke brækkede begge arme.'
Familiens vikingeliv startede, da Mia, Lisbeths datter, ville være med i Vikingespillet i 2001. Lisbeths søster, Dorthe Kyster, havde allerede været med i mange år på det tidspunkt. Året efter datterens debut startede Lisbeth og efter endnu et år startede Søren.
Lisbeths første store rolle var i 2004, og derefter fulgte både roller og rejser med Vikingespillet. Lisbeth var også aktiv i vikingernes Vølvekor og deltog også her i alle de aktiviteter, som hun kunne.
Lisbeth og Søren har altid været tilknyttet Kæmnerhytten, og de satte begge stor pris på hyttelivet med alt, hvad det indebærer. Lisbeth havde sine meninger og stod fast, så ingen var i tvivl om budskabet. Det gjaldt både i hytten og på Vikingespillets stormøder. Og hvad de færreste måske ved, så sendte Lisbeth ofte en mail med ideer og gode råd til mig i min egenskab af formand eller til andre i bestyrelsen. Det skete gerne efter mine nyhedsmails.
Lisbeths engagement rakte langt, og hun kunne bare ikke brænde inde med sin mening. Måske er hun den viking, som jeg har måttet forklare mig mest overfor, men det skete i en fælles kærlighed til vores forening og vores fællesskab, og jeg vil savne hendes mange ideer.
Lisbeth var altid hjælpsom, omsorgsfuld, og hun følte et stort ansvar for de børn og unge, som hun mødte i Vikingespillet, og hun gav gerne gode råd qua sin uddannelse som sygeplejerske/ sundhedsplejerske.
Vi har mistet et menneske, der var empatisk, lyttende og som aldrig gav op. Sårbar ja. Lisbeth kunne blive rørt og berørt, men en stærkere kvinde skal man lede længe efter, og hun vil være til evig inspiration, når livet, som hun selv sagde ”giver lidt bump på vejen”.
Æret være Lisbeths minde
Camilla Dupont, formand Frederikssund Vikingespil
Bisættelsen finder sted torsdag den 15. maj, kl. 11 fra Frederikssund Kirke.
